Opskrifter

Lagkage med bærmousse, saltkaramel og chokocreme.

Glutenfri og UDEN raffineret hvidt sukker og mælkeprodukter.

Anbefales at lave den dagen før den skal spises.

2 stk. bunde:

200 g. mandelmel
6 æg
½ tsk. vaniljepulver
1 tsk bagepulver
75 g Sukrin Gold

Pisk æggende helt skummende og hæld stille sukrinen i tilsidst mens der stadig piskes.
Bland de tørrer dele sammen og vend forsigtigt i æggemassen.
Hæld dejen i to forme med diameter på ca. 20-22 cm.

Bages ved varmluft på 180 grader i ca. 12 min.

 

Bærmousse:

Ca. 300 g blandet frosne eller friske bær.
1 dl. vand
3 tsk steviapulver
40 g. majsstivelse
250 ml. soyafløde

Kog bærerne med vand og stevia i nogle minutter og blend dem med en stavblender.
Rør majsstivelsen ud i koldt vand så det bliver flydende, og hæld det i bærmassen under omrøring og kog det op igen.
Køl det helt af – det bliver tykt.
Når bærmassen er afkølet – piskes soyafløden cremet og tilsidst piskes bærmassen med.

“Saltkaramel”: (kan udelades)

100 g. dadler
1 dl. vand
30 g kokosolie
½ tsk groft salt

Det hele puttes i en gryde og koges op. Når dadlerne er møre blendes det med en stavblender.

Chokocreme:

½ plade mørk chokolade eller mere hvis du ønsker cremen kraftigere i smagen.
250 ml. soyafløde

Smelt chokoladen over vandbad.
Soyafløden piskes cremet.
Chokoladen afkøles lige lidt og derefter puttes et par skefulde soyafløde i chokoladen og røres godt ind i chokoladen, så et par skefulde igen osv. indtil chokolademassen er så kold at du kan hælde det hele over i resten af soyafløden.

Bærmassen lægges imellem bundene, og saltkaramellen smørres ovenpå den øverste bund, og derefter smøres chokocremen ovenpå igen.

Pynt evt. med smeltet chokolade, tørret hindbær eller friske bær.

Jeg vil klart anbefale, at lave lagkagen dagen før den skal spises, da den bliver bedst, når den får lov at stå og trække og “sætte” sig.
Vent da med at lægge chokocremen på før dagen den skal spises.