Prøv at undlade disse fødevarer, da det kan give visse problematikker som nævnt nedenfor:

Vedr. korn:

Korn indholder mange kylhydrater på et meget lille “sted” – modsat grøntsager. Til sammenligning betyder det, at én skive rugbrød indeholder lige så mange kulhydrater som et kilo broccoli.

Sukker, korn og andre unaturlige fødevarer vil højne dine insulin niveauer, og det er det samme som at trykke på speederen for aldring. Det driver dog også din krop, til at bruge flere kulhydrater som brændstof og mindre fedt som brændstof. Insulin omdanner næsten halvdelen af din kulhydratindtagelse til fedt for lagring.

Så selv om du ikke er insulinresistent eller diabetiker, vil for meget insulin give dig yderligere inflammationer, du lagre fedt og får for meget af det skadelige kolesterol.

Lektiner er en gruppe af proteiner, der findes i planter, bønner og korn. De aggressive lektiner finder du i korn. Lektinerne irriterer din tarmslimhinde og klistrer sig fast på indersiden af din tarm, samt på dine receptorer, som dermed sløver dine signaler. Når tarmvæggens celler bliver ødelagt, dannes der små huller i vævet. Det kaldes for leaky gut eller utæt tarm – og SÅ er balladen der!!

En utæt tarm giver ufordøjede fødevarer, bakterier og metabolisk affald mulighed for at bevæge sig ud i blodbanen gennem tarmens huller. Her vil der ske en alarmering til immunforsvaret, der ikke kan kende forskel på, om det er et farligt stof eller blot en ufordøjet tomat, og herefter begynder immunforsvaret at bekæmpe stofferne og beskytte sine celler. Når immunforsvaret bliver alarmeret, starter der en krig på celleniveau. Det medfører fødevareintolerancer for de fødeemner, der træder ud i blodbanen, hvilket medfører inflammationer og nedbrydning mange forskellige steder i kroppen.

Ved en inflammation er det kroppens egne immunceller, som angriber kroppen, da den fejlagtigt ser sig selv, som fjenden. Når kroppen bliver angrebet, aktiverer immunforsvaret sig selv til kamp. Også selv om det er kroppens egne immunceller, der angriber.

Almindeligt sukker indeholder lige mængder af de to forbindelser glukose og fruktose.
Både glukose og fruktose smager sødt og omsættes i kroppen. Men vejen de tager igennem fordøjelsen er forskellig. Og det er netop det, der er problemet, ifølge Robert Lustig.

Mens største delen af glukosen forbrændes i musklerne og i alle kroppens celler, går fruktosen til leveren. Der lagres overskuddet som fedt, hvilket er forbundet med mange negative sundhedseffekter.

Robert Lustig argumenterer med, at stadig mere forskning peger mod, at fruktose er en langsomt virkende gift, som har meget af skylden for den enorme stigning i alle lidelser forbundet med metabolsk syndrom:

Højt blodtryk, høje niveauer af triglycerider (fedt i blodet), insulinresistens, diabetes og fedme (videnskab.dk)

Når vi spiser sukker dagligt, så skaber vi en afstand til kroppen.
Sukker er meget energi på én gang, som giver kroppen et blodsukkerchok. Dette gør, at din krop kommer på et ‘trip’. Det sitrer indeni, og du får følelsen af lykke. Sukker påvirker kroppen, så den udskiller mere dopamin (‘fake lykkefølelse’). Vi både udskiller endorfiner, serotonin og dopamin. Serotonin er vores lykkehormon, som vi gerne skulle mærke dagligt, uden at gøre noget for det, og endofiner udskiller du automatisk, når du for eksempel råber “YES”, løber en tur eller andet.

Så ved at være på sukker dagligt, har vi altså en krop, der er på overarbejde og et nervesystem, der er i ubalance.
Det er vigtigt, at du har et stabilt blodsukker igennem hele dagen for at undgå sukkercravings. Start gerne din dag med en god morgenmad bestående af protein, olie og grøntsager – f.eks. en omelet med grøntsager, stegt i kokosolie.
(https://www.chrichri.dk/foodhealth/health/2016/04/hvad-goer-sukker-egentlig-ved-dig/)

Al information på denne side er fra egen viden/uddannelser og viden hentet fra nettet.
Har jeg citeret andre er kilden nævnt.

Det er dit ansvar, hvis du vælger at følge mine råd og vejledninger.

Svinekød: Ophobninger – oversyring =

Over syring af din krop, svækkelse af immunforsvaret/let forkølet/influenza/infektions-tilstande, bylder, bumser, røde eksemer, stivhed i fingre, følelse af at ”svie” på indersiden af kroppen.

Vedr. grisekød:                                                                                                                                                                                                               
Grisekød indeholder et giftstof Sutoxin (homotoxin), som er svært for os mennesker at nedbryde og udskille. Så når vi spiser grisekød bliver kroppen mere syret. Det er vigtigt at holde kroppens pH værdi i balance – får du en oversyret krop er et af de punkter tilstede, som når man udvikler sygdomme.
Grise er beskidte dyr – både udvendig og indvendig. Grisen kan finde på at spise ådsler, deres egen afføring og samtidig har de meget få svedkirtler og sveder derfor næsten ikke. Dette efterlader flere giftstoffer i grisens krop, og når du så spiser kødet får du alle de giftstoffer med som ikke blev fjernet i grisen.
Ligeledes er grisens fordøjelse ret hurtig – omkring 4 timer, sammenlignet med en ko der fordøjer over 24 timer. Under fordøjelsen slipper mange dyr (og mennesker) de overskydende toksiner samt andre komponenter fra maden, som kan være farligt for helbredet. Da det fungerer så hurtigt på grisen, forbliver mange toksiner ofte i systemet og lagres i grisens fedtvæv.
Vi har ikke brug for flere giftstoffer i vores krop – vi bør alle gøre hvad vi kan for at mindske toksin eksponering.
Svin bærer også en række forskellige parasitter i deres krop/kød. Nogle af disse er svære at dræbe selv under tilberedning

Kartofler: Stivelse – høj insulinfrigivelse (begræns) =

Reaktioner som sukker grundet højt indhold af stivelse. Kan give uro, angst, kløe

Vil du gerne have kartoflerne, så kog dem og spis dem kolde. Kartoflerne indeholder herved mere resistent stivelse.

Resistent stivelse er stivelse, som passerer ufordøjet gennem fordøjelsessystemet helt ned til tyktarmen, hvor bakterier omdanner den til kortkædede fedtsyrer som fx smørsyre, som herefter fungerer som mad for tarmbakterierne.
At stivelsen er resistent betyder altså, at den ikke optages i kroppen. Resistent stivelse bør derfor ikke tælle som kulhydrat men snarere som fibre men angives jo altså på næringsdeklarationerne som kulhydrat.
Kilde: https://www.madbanditten.dk/2015/10/12/hvad-er-resistent-stivelse/

 

Mælk: Afhængighed/nervepåvirkninger =

Hormonelle ubalancer, betændelsestilstande, slimhindereaktioner, bylder, bumser, slim i næse og lunger, farvet ørevoks, propper i ørerne, gentagne mellemøre-, lunge -, bihule- og pandehulebetændelse, dårlig ånde og følelsen af at skal ”rømme” sig hele tiden.

Vedr. mælk:
Når vi drikker mælk danner det slim i hele vores mave-tarm kanal. Fra hals til endetarm. Ofte kan de klø i begge dele og også i ørene. Når der dannes en slimhænde i din tarm, vil det sige at den lukker for de ’fingere’ du har i din tarm som fungere som opsamler af nærringstoffer, vitaminer og mineraler. Bemærk at du ofte kan hoste slim op efter du har drukket mælk eller spist is. Læg mærke til det næste gang.

En helt anden sag omkring mælk er, at den er fyldt med en vækstfaktor som kaldes IGF1. IGF1 er en hormontype, som får kalven til at vokse hurtigt. Når vi som mennesker drikker mælk, bliver IGF1 naturligvis også aktivt i os. Det ser vi specielt hos unge i puberteten. IGF1 får pigernes bryster til at vokse fra en meget tidlig alder. Desuden er et højt niveau af IGF1 hos mennesker en risikofaktor for tarm-, bryst- og prostatakræft. En undersøgelse, der var i The Lancet i 1998 viste, at de kvinder i overgangsalderen, med de højeste niveauer af IGF1 i deres blod, havde næsten tre gange så stor risiko for at udvikle brystkræft som dem, der havde lavt indhold i blodet. (Currame.dk)

Tillige er vi alle blevet narret til at tro, at mælk er en vidunderlig kilde til kalk, når faktum er, at pasteurisering gør kalk og andre mineraler mindre tilgængelige. Kalkbalancen er som en bankkonto og er et resultat af, hvor meget kalk vi tilfører kroppen sammenlignet med, hvor meget vi mister.

Syre/base-balancen er den vigtigste faktor ved bestemmelse af kalktab. En hovedsagelig syredannende kost fremmer kalktab i urinen, hvorimod en hovedsagelig basedannende kost forebygger kalktab. Mælkeprodukter er syredannende, og er der ikke mineraler nok tilstede til at neutralisere syren, tager kroppen det fra knoglerne og så har man egentlig opnået modsat effekt, som man troede. Man optager kalk klart bedre fra grøntsager end fra mælken. Spis grøntsager for at få kalk og andre vigtige næringsstoffer.

Køer, der bliver fodret med korn og andet ikke korigtigt foder får en øget tendens til laminitis, der er en betændelse under fødderne. Betongulve bidrager også til laminitis. Manglende hensyntagen til koens normale foder, staldfodring versus græsfodring, øger risikoen for mastitis (yverbetændelse), medførende behov for antibiotikabehandling, som svækker koens tarmbakterieflora og dermed modstandskraft og immunforsvar mod infektionerne. Hormonbehandling svækker også koen.

Tilbøjeligheden til yverbetændelse er udtryk for koens sundhed og afspejles i celletal i mælken (hvide blodlegemer). Et højt celletal i vores drikkemælk afspejler tilblanding af mælk fra køer med mastitis, og kun 90 pct. af dansk mælk overholder EU?s grænse for celletal på 400.000 (2003). Mælken fra de fem bedste besætninger i Danmark, indeholdt i 2006 fra 46.525 til 71.809 celler pr. ml. Dansk mælk var i år 2000 den 3.dårligste i EU.(Carsten Vagn Hansen. Komælk.dk)

Mælken pasteuriseres og bakterierne er døde inden mælken havner i køledisken. Så det betyder, at du drikker døde bakterier. Og naturligvis reagerer dit immunforsvar på de døde bakterier. Derfor er de symptomer du som regel får på grund af mælkeprodukter, alle former for betændelser og slimhindereaktioner.

De befolkninger, som indtager mest komælk og andre mejeriprodukter, har den højeste forekomst af osteoporose og hoftebrud sent i livet. (Leder i The Lancet 14-10-2006).

Er dette bare en tilfældighed, som mejerierne har glemt at fortælle os om?